
Så er vi nået til anden dagen af vores fodboldskole i Libanon, og hold fast det var en fed dag! En meget mere struktureret start på dagen, skabte en vild seriøsitet, som gennemsyrede hele dagen.
Vi startede dagen med at få de 3 hold, til at sætte sig i en rundkreds rundt om Ayman og Lasse, og regler og programmet for dagen blev gennemgået med ro og fast stemme. Børnene lyttede og slugte alle informationer paa en god måde. Derefter spillede vi slagsangen igennem - denne gang på fodboldbanen, og råbene fra alle 3 fodboldhold, stortrommernes pulserende rytme, tindåsernes skrallen og de glade dansetrin steg virkelig helt op til den skyfri himmel over Beirut største flygtningelejr Shatila!
Oliver og Ayman underviste placeringer og aflevering med whiteboard og filmklip fra Barcelonas kampe. Rasmus, Sami og Rabie opdelte fodboldbanen i 2, og øvede overlap, loeb og aflevering og uden for banen legede sorber trekantspas. Børnene rokerede rundt, og lærte teorien bag det overblik en god fodboldspiller skal have, praktiserede det på banen og øvede det tekniske i form af lege.
Det har virkelig været en vellykket dag, og det af flere grunde. Børnene ved nu hvordan tingene foregår. De er nu mere modtagelige overfor den stramme struktur vi prøver at tillægge fodbold. De kender os trænere og ledere, og vi har lettere ved at få dem til at gå derhen hvor de skal, stå stille når de bliver bedt om det, have tålmodighed i de mange øvelser, med et smil på læben i stedet for sure miner.
Vi har lært sindssygt meget allerede, og det har børnene også. Vi håber dagen i morgen bliver ligeså fed med træning i originale hold, kamp mellem trænerne og børnene og hygge med film og popcorn!
To be continued...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar