”Til kamp med Shatilas fodbolddrenge” Lasse

Vi har fundet ud af at en af de vigtigste ting hernede (ifb. Med projektet) er at vise sig. Vise sit ansigt og sit engagement. Derfor startede vi vores weekend i Beirut (d. 14.-16- maj) med at tage til en fodboldkamp, hvor Shatilas fodboldholds træner skulle spille. Trænerens hold tabte 7-1, men vi fik vist os selv og fik aftalt med ham, at vi skulle tage med til børnenes fodboldkamp dagen efter.
Om aftenen den dag mødtes vi med Rabies (vores storebror hernede) bror, som vi skulle sove med, da Rabie selv skulle til Spanien samme aften. Det viste sig så at Rabie selv var der, og vi fik snakket om projektet. Han synes det var rigtig fedt og var glade for at vi så hurtigt var i gang med noget. Hans søster, som boede i lejligheden oven over, holdt en komsammen inden Rabie skulle af sted, så der tog vi op og fik chips med humus og øl. Vi fortalte hans søster og de andre om projektet og nu har vi en emailadresse på ”the regional director of the dansik refugee council”. Det var søsteren der før havde arbejdet sammen med hende, og synes projektet lød godt. Sådan kan humus og øl hurtigt blive til en vigtig kontakt, hvis man husker at fortælle om sit projekt til ALLE man møder ☺
Vi startede næste dag med at finde priser på 35-40 par fodboldstøvler. Se hvad priserne hernede er ift. til de støvler vi kunne købe hjemmefra. De fleste kunne gøre det for mellem 10 og 15000 kr. Ikke helt så billigt som vi havde håbet på, men vi må lægge vores lid til sponsorerne.
Derefter tog vi til Shatila, hvor vi blev stoppet ind i samme bus som hele børnefodboldholdet og vi havde en hyggelig tur med slagsange på vej ud til kampen. Vi skulle tage nogle billeder af børnene, banen og snakke med fodboldtræneren lidt mere dybdegående om forholdende og om hans håb for fodbolddrengene. Han fungerer jo som fodboldekspert i vores projekt. Han ved lige hvad børnene mangler, hvad de brænder for og håber på, hvorfor de nogle gange ikke møder op til træning og hvordan vi bedst kan give dem det vi har.
I kan læse mere om hvad de lige præcis mangler på siden ”projektbeskrivelse”, men det er ikke så lidt endda skulle vi hilse og sige :) Det er nogle kummerlige forhold de spiller under. Men det var fedt at snakke med træneren på tomandshånd, mens Kristian snakkede med en håbefuld 20-årig palæstinensisk fodboldspiller. Det kan nogle gange være bedre at dele sig op på den måde, da de manglende engelskkundskaber kan være en større forhindring når der er 3 inputs i samtalen i stedet for 2 – det giver mere plads og tålmodighed til virkelig at forstå hvad der bliver sagt, og det virker heller ikke så overrumplende på den person der skal fremlægge noget kompliceret på et fremmet sprog. Vi lærer hele tiden hernede, og bliver bedre og bedre til at omgås de mennesker vi skal have noget ud af.